ColdingOxholm

ColdingOxholm

Min blog

Jeg manglede derfor et sted, hvor jeg kan samle nogle af de andre sjove kreative ideer jeg går og laver. Derfor opretter jeg nu også en blog. Her kan du følge med i mine projekter - og måske få ideer til dine egne.

Rynkesøm med overlocker

Kreative projekterPosted by Marianne Colding Oxholm Thu, August 04, 2016 14:06

Jeg var et smut forbi Stof2000 outlet i Aalborg i sidste uge, og faldt over det fineste bomuld med hulmønster - også kaldet pointelle eller undertøjsstof. Hvis du syr til små piger, så får man det skønneste look med dette stof. Det giver det der feminine touch, og er faktisk ret ofte billigt.

Jeg købte 3 meter for 50 kr. i alt.. og fik faktisk 4 meter, fordi at der var klippet et hul midt i det hele. Så jeg vil tro at jeg har hvidt pointelle stof til min datter bliver teenager ;-) Hun er 2,5 i dag ha ha!

Nole gange kommer jeg til at fokusere på at lave smarte mønstre og ikke altid på at simpelt med små detaljer faktisk også er skide flot! Og ofte nemmere at passe sammen med resten af garderoben.

I dag har jeg derfor lavet en T-shirt med rynkeeffekt ved skuldrene og den fineste blonde i hals og ærme. Blonden er købt ved stofdillen i Ishøj til ca. 4 kr. meter.

Hvordan man laver rynke med en overlocker

Jeg var faktisk ikke klar over, at man kunne rynke på en overlocker. Har altid enten brugt englehud, eller syet to ligeudsting ved siden af hinanden. Men når man nu sidder ved overlockeren og syr, så er det bare SÅ meget nemmere lige at dreje på 4 knapper - og vupti - så er der rynket.

Indstilling af din overlocker - universalt mig bekendt:

Knappen der hedder DIF eller Differential højeste tal - her hedder min 2
Stinglængden på højeste tal (Her hedder min 4)

Begge ovenstående kanpper er på siden af min maskine!


Trådspænding:
overtråden skal strammes for at give rynk. Så her stiller jeg min maskine på et sted imellem 8-9, og normalt står de på 4. Det er den gule og grønne ved mig.

Prøv at sy på et prøvestykke af det materiale der skal syes i, for des mere du strammer trådspændingen - des mere rynk.




  • Comments(0)//blog.coldingoxholm.dk/#post5